Perimenopausen og menopausen - det skal du være forberedt på

perimenopause menopause

Er du mellem 35-55 år, og begynder du at mærke din krop forandrer sig? Så er du helt normal.

Din krop begynder gradvist på en nedregulering af din cyklus fra 35-års alderen. Nogle mærker sjældent symptomer, mens andre kan blive overvældet af symptomer, der kommer ud af det blå.

Løsningen er at være bevidst om, hvad der sker og hvad du kan gøre ved det, og det er formålet med den her episode af min podcast Kvindeliv.





Det er vigtigt at blive bevidst om overgangsalderen

Det kan lyde voldsomt at tænke på overgangsalderen som kun 35-årig.

Men faktum er, at flere af os begynder at mærke symptomerne tidligt, fordi vores generationer lever med flere hormonforstyrrende aspekter i livet. 

Fx oplever mange af os stress eller har været nede med stress, som tærer hårdt på hormonsystemet.

Vi har alle uden tvivl været udsat for hormonforstyrrende stoffer, som kan gå ind og kemisk forandre vores hormonsystem.

Det kan være, at du lever på en kost, som tilsyneladende er sund, men rusker dit blodsukker rundt, så det også pisker til stresshormonerne.

Eller måske har du eller har haft fordøjelsesproblemer, som påvirker din krops evne til at nedbryde og eliminere hormonerne.

Men det er sådan set ikke så vigtig til at starte med, at finde ud af hvad årsagen er.

Det er vigtigere at begynde at acceptere, at din krop forandrer sig - og den del er helt normal.

For jo tidligere du bliver bevidst om overgangsalderen og tiden op til, jo bedre kan du forberede dig, så du undgår alvorligere udfordringer og påvirkning af dit daglige liv.


Det er på tide, at vi taler om perimenopause og menopause

Kender du til ordet perimenopause? Det gjorde jeg ikke, før jeg begyndte at dykke ned i hormonerne.

Og hånden på hjertet, så interesserede det mig ikke særlig meget, før jeg selv stod i begyndelsen af perimenopausen og mærkede at mine hidtige indsatser for hormoner i balance ikke slog til.

Det fik mig til at dykke ned i, hvad den her alder betyder for kvinder, og jeg fandt både foruroligende og fantastiske ting.

Og mest af alt fik jeg øje på, hvor få kvinder ved, hvad det er de er på vej ind i, og hvad de kan gøre ved det.

Desværre følger forskningen ikke altid hurtigt nok med, især ikke når det handler om kvinders sundhed, og derfor er vi nødt til selv at gøre lidt af benarbejdet for at forstå, hvad det er som sker med os.

Det er mit ønske i den her masterclass, som du har fået adgang til nu, at sætte lys på perimenopausen og menopausen og give dig nogle konkrete værktøjer til, hvad du selv kan gøre.

Overgangsalderen har nemlig potentialet til at blive en fantastisk, inspirerende og helende tid, hvis vi forstår, hvordan vi bruger den.


Menstruationscyklussen og overgangsalderen

perimenopause menopause

Jo mere jeg dykker ned i perimenopausen og menopausen, jo mere ser jeg ligheder til kvindens menstruationscyklus.

Det er i virkeligheden utrolig smukt.

En kvinde har ikke kun en månedlig cyklus med fire faser.

Hun har også en livscyklus med fire faser.

De her fire faser er som de fire årstider vi møder i naturen hvert eneste år.

Det er den mest naturlige del af verdenen, og noget som vi ofte tager for givet.

Men når det kommer til vores egen livscyklus, så har vi svært ved at omfavne de forandringer, der foregår.

Det er her, at både overgangsalderen og menstruationscyklussen har nogle vigtige læringer til os.

Hvis vi forstår at overgive os og finde konstruktive og sunde værktøjer til at skabe velvære i kroppen, så kan begge dele blive en vej til større oplysning, indsigt og livskraft.

Det handler blot om at vide, hvad der foregår, og hvordan vi vender det til vores fordel.


Det cykliske perspektiv

Det vigtigste du skal vide om overgangsalderen er - du er ikke alene.

Alle kvinder skal igennem denne tid på et tidspunkt af livet.

Vores symptomer kan være forskellige, og nogle er hårdere ramt end andre.

Og hvorfor skal du så lytte til en som mig - en på nuværende tidspunkt 37-årig kvinde, som kun lige har snuset til perimenopausens begyndelse?

Fordi jeg gerne vil give dig det cykliske perspektiv i den her årstid af dit liv. Jeg har undervist i menstruationscyklussen i de sidste 7 år, og det føles som en helt naturlig rejse at begynde at udbrede et nyt budskab at omfavne dig selv og finde den vise kvinde, du har indeni, og vise hende frem.

Tiden er nu, og jeg tror på, at jo flere kvinder som begynder at rejse sig i perimenopausen, i stedet for at blive slået omkuld, jo mere forskel kan vi gøre i den her viden.

Perimenopausen og menopausen er hvor du som kvinde løfter dig. Du har samlet visdom og viden gennem livet, og nu er du klar til at dele det. Det her er ikke tiden til at blive lagt ned af hæmmende symptomer. Der findes løsninger, og dem fortjener du at kende.

Er du klar til rejse ind i perimenopausen og menopausen?

Uanset hvor du er i livet, så vil jeg anbefale dig at lytte med i den her episode.

Jo tidligere du begynder at forberede dig til denne livsfase, jo nemmere vil det være at gå igennem den.

Har du været i perimenopausen og menopausen i lang tid, så er det ikke for sent. Du kan mærke en bedre hurtigere end du tror, hvis du blot ved, hvad du skal gøre.

Hvis du ikke har gjort det allerede, så tag hørebøfferne på og læn dig tilbage (eller gå en tur), mens du vil lære om:

  • Hvad perimenopausen og menopausen er
  • Hvilke hormonubalancer du kan møde i hver overgang
  • Hvad du kan gøre for at reducere symptomerne i overgangsalderen
  • Hvad bioidentiske hormoner er og hvorfor de kan være relevante i overgangsalderen

Har du lyst til at være med til kommende masterclasses og få mulighed for at være med til meditationer og stille spørgsmål til mig og mine gæster, så kan du blive medlem lige her: www.lauragrubb.dk. 

Du kan se kalenderen for kommende events her: https://www.hormonyogaforkvinder.dk/kalender

Jeg viser nogle slides i denne episode. Ønsker du at se dem, kan du se episoden med video på min youtubekanal: https://youtu.be/iGAtZI0B28w

Ønsker du at lytte til min podcastepisode om sex efter 50, kan du finde den her: https://www.lauragrubb.dk/blog/44626-sexliv-efter-50-aar


Og nu vil jeg gerne høre fra dig – hvordan er din oplevelse?

Fortæl mig i kommentarerne:

• Er du i peri- eller menopausen og hvordan opleves den for dig?


Jeg vil elske at høre fra dig 🥰


Kærlig hilsen


Laura Grubb signatur




 

Vil du gerne have en blid og naturlig hjælp til perimenopausen og menopausen?

hormonyoga for kvinder

Så skal du prøve hormonyoga. Det er nænsomt men effektivt middel til at få hormonerne tilbage i balance igen, hvor alle kan være med, uanset om du har prøvet yoga før eller ej. Du kan få en gratis prøveperiode på min online yogaplatform. Her får du adgang til alle mine yogavideoer, meditationer og akupressurøvelser.

Du kan bl.a. finde min yogavideoer for perimenopausen og menopausen.

Du bliver også en del af vores lukkede facebookgruppe, hvor du kan sparre med andre kvinder om cyklus, hormoner, yoga og alt det der handler om at være kvinde.

Prøv 7 dage gratis her




Om Laura Grubb


headshot-laura-300x300

Jeg hedder Laura, og min passion er at vise dig, hvordan du får et liv i bedre balance ved at forstå dig selv gennem din menstruationscyklus og hormoner. Jeg er oprindeligt uddannet cand.soc i Service Management, men valgte efter et stressammenbrud at uddanne mig som hormonyogalærer og kostvejleder med speciale i hormonsystemet. Mit ønske er give dig værktøjerne til at få en krop i balance, samtidig med du lærer, hvad der kendetegner dig som kvinde og hvordan du kan gøre din menstruationscyklus og hormonbalance til din største styrke. Det er min mission – og jeg glæder mig til at have dig med på rejsen.

Følg med på InstagramFacebook og Youtube



Ansvarsfraskrivelse

Information i dette blogindlæg har kun til formål at informere og oplyse. Indholdet er et resultat af Lauras egen research og erfaringer. Indholdet er ikke tænkt som en erstatning for rådgivning af en læge eller anden sundhedsrådgiver eller anden information fundet på et produkt eller pakke. Brug ikke indholdet til at diagnosticere eller behandle et helbredsproblem eller sygdom, eller til at udskrive medicin eller anden behandling. Tal altid med din læge eller anden sundhedsrådgiver, før du tager nogen medicin, kosttilskud, urter eller foretager nogen behandling for et helbredsproblem. Hvis du har eller mistænker, at du har et medicinsk problem, kontakt din læge omgående. Afvis ikke lægelig rådgivning og afvent ikke at søge lægehjælp på grund af noget, du har lært via min hjemmeside og andre kanaler. Information og udtalelser vedrørende kosttilskud og præventionsmidler er ikke evalueret af Sundhedsstyrelsen og er ikke tiltænkt at diagnosticere, behandle eller eliminere nogen sygdom.

Vitex agnus castus mod PMS og uregelmæssig cyklus
Kvinde, sådan forløser du dit potentiale - en snak med Tantra Thomas

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!