Det er mig, som er kvinden bag den her hjemmeside.
Jeg har en bachelorgrad i kommunikation fra Aarhus School of Business og en kandidatgrad i Service Management fra Copenhagen Business School. Men jeg lagde vejen helt om i 2014 efter en alvorlig stresssygemelding. Den opvågning fik mig til at vælge en ny måde at leve på – en liv med fokus på større hormonel balance i tråd med min menstruationscyklus.
Jeg er oprindeligt fra Gentofte nord for København, men jeg har også boet i Aarhus i tre år under mine studier (det er derfra min indimellem jyske accent titter frem). Jeg elsker at rejse, så jeg har bl.a. boet i Australien, New Zealand, Thailand, Litauen, Frankrig, Indonesien og Costa Rica.
I dag er jeg 37 år og jeg har valgt at leve et liv som digital nomade, hvor jeg flytter rundt i verdenen til eksotiske destinationer med min computer under armen. Hvis du er medlem af mit online community skal du derfor ikke blive overrasket, hvis jeg indimellem streamer live for medlemmerne fra Bali eller Spanien.
Et par fakta om mig:
Yndlingsyogastilling: Duen
Bedste life hack: Søvn
Yndlingsfilm: Stolthed og fordom (den lange minisserie selvfølgelig)
Det her gør mig glad: At rejse, især til eksotiske destinationer som Bali og Koh Phangan
Jeg er uddannet yogainstruktør i yogaterapi ved Tina Nance Yoga Therapy og i hatha yoga & vinyasa yoga ved Louise Lau Justesen. Yogaterapi kombinerer traditionel kinesisk medicin (som fx meridianbaner), yogaøvelser (både hatha yoga og yin yoga) og mindfulness og går ind og arbejder intuitivt med krop, sind og følelser. Yogaterapi har været et afgørende værktøj i min egen stressbehandling og hormonbalancerende aktiviteter, og derfor er det et kerneområde i min yogaundervisning.
Som kostvejleder v/ Birgitte Nymann og efter et forløb hos min en af mine mentorer Nicole Jardim ved jeg, hvor ufattelig vigtigt det, vi spiser, er for vores hormonbalance. Jeg har mærket på egen krop, hvor essentiel madvaner er for min hormonbalance, og det er den erfaring, jeg tager med i al min undervisning. Hvor det er relevant anbefaler jeg også urter og kosttilskud, der er målrettet de ubalancer, kvinder kan opleve.
Jeg tager afsæt i 5 element teorien fra traditionel kinesisk medicin, der fokuserer på de 12 meridianbaner i kroppen, som er fordelt i elementerne Ild, Jord, Metal, Vand og Træ. Det er med inspiration i denne model, at jeg har udviklet min 5S-model for hormoner i balance. Jeg fokuserer på, hvordan kroppen, tankerne, følelser og vores madvaner hænger sammen ud fra et holistisk perspektiv, og hvordan vi kan bruge den viden til at skabe større hormonel balance i kroppen og menstruationscyklussen.
I min søgen efter et bevidst og harmonisk parforhold, faldt min vej over tantraen flere gange. Da jeg endelig overgav mig til dens visdom, faldt de sidste par brikker på plads i min indsigt i kvindelig sundhed. Jeg forstod endelig den maskuline og feminine energi, og vigtigheden af at holde dem i balance. Jeg har derfor uddannet mig til Tantric Embodiment Facilitator og integrerer denne erfaring i mit arbejde med klienter og medlemmer.
Viden om kvindens menstruationscyklus og de fire faser er et område, som for nylig er kommet frem i den vestlige verden. Menstruationscyklussen har været et tabubelagt område, og det har skabt en masse uvidenhed om, hvordan kvinder egentlig fungerer. Men det her er ældgammel intuitiv viden, som man engang var bevidst om for flere tusinde år siden og brugte i samfundet. Det er den viden, jeg har fundet frem til i min research, og som jeg ønsker at dele med dig. Selv hvis du ikke har en menstruationscyklus lige nu (hvis du fx er på p-piller, gravid eller er efter overgangsalderen), er det stadig relevant for dig at forstå, hvordan en cyklisk livsstil harmonerer med livet som kvinde.
Min erfaring med mindfulness og meditation har lært mig værdien i at bruge vejrtrækningen og nærvær til blive bedre til at rumme følelser og skabe hormonel balance i kroppen. I min undervisning bruger jeg praktiske og nemme meditations- og mindfulnessøvelser, der træner dig i at blive bedre til at håndtere kroppens udfordringer og acceptere de forandringer og faser du går igennem i menstruationscyklussen og livet, som fx graviditet og overgangsalder.
Inden jeg valgte at arbejde med kvindens menstruationscyklus og hormoner, arbejdede jeg som projektleder, hvor jeg brugte min akademiske kandidatuddannelse i Service Management fra Copenhagen Business School. Den baggrund hjælper mig i dag med at tilgå viden om hormoner og cyklussen fra en kritisk og akademisk vinkel, så du er sikker på at få viden med substans hos mig.
Mens jeg er på barsel fra 1. september 2024, vil min freelancer Anne tage over for al kommunikation.
Måske du vil kende mig mest som “Kh. Anne”, da jeg er Lauras marketing- og kommunikationsmanager (og svarer på mails og beskeder). Vi har valgt at give mig tillægstitlen Happy Vibes Manager, da min fornemste opgave er at sprede god energi ved at hjælpe – både dig og Laura.
Så hvem er det, der er bag “Kh. Anne”?
Det er mig, som med en kandidatgrad i lingvistik og international kommunikation hygger mig med at lave kreativ og klar kommunikation.
Det er mig, som for det meste står op kl. 6 om morgenen for at dyrke – og nogle gange undervise – ashtanga yoga. Og som for nylig lige er lykkedes med at lave sit første drop back (ja, det er stort).
Det er også mig, som elsker at lave hjemmesider og nørde den designmæssige del lige så meget som den tekniske del. Jeg laver hjemmesider gennem min egen virksomhed Annegaard, som også har gjort det muligt for mig at leve mit liv som digital nomade. For det meste betyder det i praksis, at jeg nyder varmen, solnedgangene og kokosnødderne på Bali.
Du er velkommen til at læse mere om mig på min hjemmeside.
Et par fakta om mig:
Yndlingsyogastilling: Adho mukha svanasana (hunden med hovedet ned)
Bedste life hack: Taknemmelighedspraksis
Yndlingsfilm: Inside Out
Det her gør mig glad: At vinterbade i havet ved solopgang og hoppe i sauna bagefter
'Har Du Hørt', Interview om hvorvidt kvinder skal have fri under menstruationen, Radio4, 27. august 20
Kan du lære dig selv bedre at kende gennem din menstruationscyklus? Det testede jeg, Alt For Damerne, Jan 2020
Heartbeats: Den vigtigste artikel du skal læse i år: Mand, kend din (kvindes) cyklus, dec 2019
B.T., ‘Laura lever efter sin menstruation – nu er hun fri for stress’, nov 2019
DR, ‘Laura er ikke bange for at sige: ‘Nej, det passer dårligt med min menstruationscyklus’, DR Viden, nov 2019
‘Hej søster, ved du godt, at du kan bruge din menstruationscyklus til din fordel?’, Politiken Lørdagsliv, maj 2019
‘Hormonel prævention: “Der ikke er noget naturligt ved p-piller. Det er medicin, som vi giver til ellers raske kvinder”, Femina, maj 2019
MISSION
Vi giver dig adgang til værktøjer og værdifuld viden om din kvindekrop, så det styrker din trivsel, hjælper dig til at at stå stærkere i dig selv og giver dig et redskab til at navigere i en foranderlig verden.
VISION
At alle kvinder forstår hvor fantastisk stort et potentiale de gemmer på og har redskaberne til at udleve det.
VÆRDIER:
Selvkærlighed
Fællesskab
Mod
Min historie
Jeg synes, at den kvindelige menstruationscyklus og hormonbalance er noget af det mest fascinerende ved det at være kvinde.
Men det har ikke altid været sådan.
Der var engang, hvor jeg levede et liv i overhalingsbanen med 12-taller på stribe og profilerede jobs inden for businessverdenen.
I 2014 gik det helt galt. Efter mange måneder med meget alvorlige stress symptomer, gik det endelig op for mig.
Jeg havde stress.
Alvorlig stress.
Jeg gik direkte ind i en 1-årig langtidssygemelding, og fik lavet en total U-vending i mit liv.
Efter stressen og en rejse på Bali begyndte jeg at forstå, at mine hormoner var fuldstændig ude af balance.
Pludselig gav det hele mening. De enorme humørsvingninger, søvnløshed, stress symptomer, maveproblemer, PMS symptomer.
Det hele hang jo sammen.
Jeg begyndte at researche og prøve alt det, jeg lærte, af på min egen krop.
Efter noget tid begyndte alt at falde på plads.
Min mave faldt til ro for første gang i flere år, søvnen vendte tilbage, humøret blev stabilt.
Nøglen havde ligget i mine hormoner og menstruationscyklus.
Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke havde hørt om det her før.
Og hvorfor der ikke var flere, der talte om det.
Derfor besluttede jeg at starte min virksomhed, hvor jeg underviser i kvindens menstruationscyklus og hormoner.
For det her er viden, som alle kvinder bør have om deres krop.
Og det er den viden, som jeg vil dele med dig.
Du kan fx starte med at dykke ned i alt det gratis materiale om cyklussen og hormonerne, jeg har lavet til dig.
Jeg glæder mig til at lære dig mere om din cyklus og hormoner.
Kærlig hilsen