Sådan påvirker stress din cyklus

Hvad er egentlig sammenhængen mellem stress og menstruationscyklussen?
Og hvordan kan din cyklus hjælpe dig, hvis du føler dig stresset?
Stress påvirker din menstruationscyklus.
Og din cyklus kan påvirke dit stressniveau.
Hvorfor?
Fordi det hele handler om hormoner.
Uanset om det er stresshormonet kortisol eller dine kønshormoner østrogen, progesteron og testosteron, hænger de sammen og kan påvirke hinanden.
Personligt er jeg ikke i tvivl om den her sammenhæng.
Jeg har mærket det på egen krop, da jeg brød sammen med stress som 27-årig og mærkede at min PMS skejede fuldstændig ud.
Men det er ikke kun min egen erfaring, jeg trækker på.
Sidste år holdt jeg et to-timers foredrag om sammenhængen mellem stress og menstruationscyklussen, for jeg havde simpelthen så meget materiale om det.
Jeg kaldte foredraget for Stress & Din Cyklus.
I det her blogindlæg, og min nye video, vil jeg give dig en smagsprøve på det.
Jeg vil fortælle dig nogle af de vigtigste pointer fra mit stress foredrag.
Og til slut vil jeg også vise dig, hvordan du kan få fat i alt det, som jeg delte på det her foredrag.
Det her skal du vide om stress og din cyklus
Er du klar på en hemmelighed?
Din menstruationscyklus er et af de bedste værktøjer, du har, til at modstå stress.
Men det er de færreste kvinder, som er klar over det!
Cyklussen er en kæmpe fordel, vi har som kvinder.
Og det er især vigtigt for os kvinder, for vi er desværre mere udsatte for stress end mænd.
Det vil dog ikke sige, at mænd ikke kan gå ned med stress!
Det kan de sagtens.
Men som moderne kvinde, der forsøger at jonglere karriere, børn, forventninger og at være 'den gode pige' samtidig, så er der mange af os, som bukker under det pres (psst - se den her video, så ved du præcis, hvad jeg taler om!)
Jeg lå selv under for det pres engang.
Og det fik mig til at knække.
Men selvom verdenen omkring mig ikke har forandret sig det store, så er jeg næsten 100% sikker på, at jeg aldrig kommer til at få en stress sygemelding igen.
For jeg kender min cyklus nu, og jeg bruger den aktivt til at minde mig om, hvordan jeg navigerer rundt i stress.
Før jeg viser dig, hvordan du gør det samme, så lad os fokusere på stress for en stund.
Hvad er stress egentlig?
Det allerførste jeg sige er:
Stress er en god ting.
Det kan være, at du nu tænker:
“What?! Får vi ikke altid at vide at stress det er farligt? At stress det skal vi undgå? At stress er roden til alt ondt?”
Jo, det er det, når det bliver den negative form for stress.
Men stress i sig selv, og det faktum at du kan få en stressrespons, er en god ting.
Det er det, som kroppen er designet til, nemlig at overleve.
Dit stresshormon kortisol er blandt andet det, der hjælper dig til at kunne klare de her ekstra pressende og belastende situationer.
Der er bare et lille 'men'.
Det gælder nemlig om at finde det magiske punkt, hvor at stress går fra at være en god ting til en mindre god ting.
The Cortisol Switch
Man kalder det The Cortisol Switch.
Det er det her punkt, hvor at dine stresssymptomer går fra at gøre, at du har masser af energi på grund af, at din adrenalin pumper rundt, til du pludseligt begynder at opleve at du sove dårligere, det bliver svære at koncentrere dig, og din lunte bliver kortere.
Når du tipper over det punkt, så er det jo egentlig at kroppen sender dig et signal og siger:
“Hey! Nu har vi altså lige gået lidt for langt. Jeg har lige brug for at du skruer lidt ned for tempoet”.
Forskningen viser også, at den måde vi tænker omkring stress afgør, hvordan det påvirker os.
Hvis du tænker, at stress er negativt og farligt, jamen så påvirker det dig også i en værre grad. Det vil have en negativ effekt på dig.
Husk på, at stress er hele grunden til, at du eksisterer.
Havde din forfædre og formødre ikke kunnet opleve stress, så var de ikke overlevet, og så ville du slet ikke være her i dag.
Sammenhængen mellem stress og din cyklus
Nu vil jeg fortælle dig lidt om sammenhængen mellem stress og din cyklus.
Det som sker, når du er stresset, er, at kroppen siger: “Okay, der er en farlig eller ekstra belastende situation. Så jeg sørger for at sende en masse kortisol, altså stresshormon, ud i kroppen”.
Det skal helst gå ret hurtigt, fordi det er nu og her at det skal bruges og fordi vores overlevelse er kroppens allerhøjeste prioritet.
Derfor er kroppen smart.
I stedet for at lave kortisol helt fra bunden, altså fra kolesterol, så siger kroppen: “Vi låner lige af et andet hormon i stedet”.
Kroppen låner af hormonet pregnenolon, som man også kalder lidt for moderhormonet, for pregnenolon laver rigtig mange forskellige hormoner.
Det er blandt andet det hormon, der også laver progesteron, østrogen og testosteron.
Så når kroppen begynder at bruge mere og mere pregnenolon til at lave kortisol, fordi du er stresset...
Jamen, så er der meget mindre pregnenolon til dannelsen af de andre hormoner, som fx østrogen og progesteron.
Og så er det, at ubalancer i cyklussen kan begynde at opstå.
De her ubalancer i din cyklus kan ske på grund af stress
Hvilke hormonubalancer i cyklussen kan opstå på grund af stress?
Generelt alle ubalancer i hele kroppen, for stress vil påvirke det hele!
Men her vil jeg gennemgå de typiske ubalancer, jeg ser hos kvinder, der har været stressede i længere tid.
Lavere Progesteron
Lad os starte med hvordan ekstra kortisol kan påvirke progesteron.
Når der ikke er nok pregnenolon til lave progesteron, så får vi lavere progesteron.
Symptomer på lavere progesteron er fx:
- PMS (Præmenstruelt syndrom)
- Cykliske hovedpiner
- Ømme og/eller hævede bryster
- Uregelmæssig cyklus
- Kraftige eller smertefulde menstruationer
- Pletblødninger i sidste halvdel af cyklus
- Rastløse eller kløende ben, særligt om natten
- Oppustethed
- Cyster & polypper
- Svært ved at blive gravid og/eller fastholde graviditet
Hvis PMS er noget du døjer meget med, så kan jeg også anbefale dig at læse mit blogindlæg med gode råd mod PMS her.
Men det lave progesteron kommer ikke kun på grund af, at der er mindre pregnenolon til at danne progesteron.
Kortisol går faktisk også ind og blokerer for det, man kalder progesteronreceptorerne. På hver celle sidder der en lille receptor, som progesteron passer ind i. Men kortisol går simpelthen ind og blokerer, sådan så dit progesteron ikke kan sætte sig i receptoren og aktivere cellen.
Og det er egentlig smart, hvis man ser det fra kroppens perspektiv. For progesteron går blandt ind og aktiverer det som kaldes GABA-receptorerne, som har en beroligerlængere og have den beroligende effekt det har på dig.
Når du er stresset siger kroppen: “Du skal ikke være rolig nu, du skal handle, fordi der er en farlig situation du skal håndtere”.
Kroppen tror jo, at den hjælper dig, den gør alt, hvad den kan, for at gøre det godt for dig.
Men det der så sker er, at du bliver mere ængstelig, du får mindre ro, og det kan give dig den her urolige følelse, som PMS giver.
Lavere eller øget østrogen
Den anden påvirkning stress kan have på din cyklus er, at du får mindre af et hormon, der hedder DHEA.
DHEA er blandet andet forstadiet til østrogen og testosteron. Det vil altså sige, at vi kan risikere og få lavere østrogen og lavere testosteron.
Symptomer på lavt østrogen er fx:
- Let eller sporadisk menstruaiton
- Ingen eller uregelmæssig menstruation
- Lav sexlyst og/eller smertefuld sex
- Vaginal tørhed
- Ledsmerter
- Tørre øjne og hud
- Dårlig hukommelse
- Depression og angst
- Følelsesmæssig skrøbelighed
- Nattesved og svvedetre
- Blæreinfektioner
- Knogletab
- Solskader, især på bryst, ansigt og skuldre
Lavere østrogen kan blandt andet få ægløsning og menstruation til at stoppe helt.
Igen, tænk i at kroppen prøver at hjælpe dig.
Den tænker: “Hun er stresset, hun skal ikke blive gravid lige nu, fordi det vil overhovedet ikke være nemt for hende at finde næring og føde, fordi hun er helt vildt presset. Vi lukker ned for cyklussen, bare rolig vi har styr på det”.
Men hvis du nu prøver på at blive gravid, og er mega stresset, så er det jo et problem, at du får en uregelmæssig cyklus eller hvis der bliver lukket ned for ægløsning.
Men du kan også opleve symptomer på forhøjet østrogen.
Det er fx:
- Kraftige menstruationer
- Ømme og hævede bryster
- PMS, humørsvingninger, depression, irritabilitet
- Grådlabil og angst
- Fibromer
- Endometriose eller smertefulde menstruationer
- Ægløsningssmerte (mittelschmerz)
- Cykliske hovedpiner
- Oppustethed og væskeophobninger
- Omtågethed
- Galdeblæreproblemer (eller fjernelse)
Mange af de her symptomer ligner symptomerne på lavt progesteron, for østrogen og progesteron balancerer hinanden, så det er forholdet mellem de to, som afgør om du får symptomer. Da stress både kan få progesteron til at falde, kan østrogen være for højt I FORHOLD til progesteron, og det kan give de samme symptomer som lavt progesteron.
Lavere eller øget testosteron
Hvis vi så tager testosteron, så kan for meget stress få dit testosteronniveau til at falde.
Det kan fx give symptomer som:
- Lav sexlyst
- Smertefuld sex
- Mindre stærke orgasmer
- Lav selvtillid
- Vaginal tørhed
- Mindre muskelmasse
- Mangel på motivation
Det kan være, at du lige pludselig oplever, at du slet ikke har lyst til sex, hvilket måske kan være et tegn på, at du simpelthen er stresset.
Men med testosteron kan det ligesom med østrogen også gå den anden vej.
Når vi er stressede, og dermed har mere kortisol, så kan det ekstra kortisol få blodsukkeret til at stige.
Et højere blodsukker betyder, at kroppen udskiller mere insulin (vores blodsukkerhormon), og det kan øge mængden af de androgene hormoner, som fx testosteron.
Det betyder, at nogle også kan opleve forhøjet testosteron, når de bliver stressede.
Symptomer på forhøjet testosteron er fx:
- Ustabilt blodsukker
- Lange menstruationscyklusser (over 35 dage)
- Cyster på æggestokkene (PCO eller PCOS)
- Ægløsningssmerte (mittelschmerz)
- Akne og fedtet hud
- Hårvækst i ansigtet og hårtab på hovedet
- Skin tag (bløde tumorer i hudfolder)
- Depression og angst
- Irritabilitet, vrede og raseri
- Infertilitet
Dit stofskifte
Dit stofskifte kan også blive påvirket af en øget mængde af stress.
Når kortisol er højt, blokerer det nemlig for produktionen af dine stofskiftehormoner T3 og T4.
Det kan give symptomer på for lavt stofskifte, som fx:
- Tør hud og hår
- Hårtab
- Negle der knækker nemt
- Kolde hænder og fødder, sensitiv overfor kulde
- Træthed og depression
- Vægtøgning som du ikke kan tabe igen
- Kraftige og/eler uregelmæssige menstruationer
- Lav sexlyst
- Infertilitet, aborter
Dit stofskifte påvirker stort set alle processer i din krop, for du har stofskiftehormon-receptorer siddende på ALLE dine celler. Det vil sige, at du sandsynligvis vil kunne mærke det her på dit humør, din vægt og din temperatur.
Men det bliver værre endnu, fordi vi har brug for at have et stabilt stofskifte for at kunne danne pregnenolon (det der moderhormon, som laver de andre hormoner).
Så hvis vi har problemer med stofskiftet, kan det forværre hormonbalancen, og det kan blive til ond cirkel, du kører rundt i.
Derfor er det super vigtigt, at vi holder vores stress i balance, for at alle de andre hormonprocesser kan køre, som de skal.
Anbefalinger til hvad du kan gøre allerede i dag:
Okay.
Vi lever i 2020, så det er naivt at tro, at vi kan totalt undgå stress.
Men hvad kan du gøre for at blive endnu bedre til at navigere i stress, så den ikke påvirker din cyklus lige så meget?
Jeg har skrevet et blogindlæg her, hvor jeg giver dig mine bedste råd mod stress her og nu.
Og her er et par gode råd til, hvordan du kan bruge din menstruationscyklus til at få mindre stress:
Cykluskalenderen
Det allerførste jeg vil anbefale dig at gøre, det er at begynde og holde øje med din cyklus.
Altså begynd og kortlægge den, hvor du simpelthen skriver ned, bare ultrakort hver dag, hvordan har jeg det i løbet af en cyklus.
Så kan du begynde at fange de her symptomer tidligt, fordi jo tidligere vi fanger dem, jo hurtigere bliver vi opmærksom på hvad vores krop prøver at fortælle os.
Der kan du for eksempel bruge min gratis Cykluskalender, som du kan finde her.
Der er der rigtig mange der er glad for at bruge den, fordi den er så nem og så simpel, og så effektiv til at få det her overblik.
Lær at leve efter de fire faser i din cyklus
Lev efter hvad for nogle faser, tænker du måske? Kort fortalt kan kvinders cyklus opdeles i fire faser, som kan være et fantastisk værktøj til, hvordan du kan bruge din cyklus aktivt i dit liv.
Det kan hjælpe dig til at begynde at omfavne at du er det her cykliske væsen, og at du ikke er en der skal være på samme måde hver eneste dag, og hele tiden præsterer og performe.
Der er altså også perioder hvor du gerne må tage den lidt med ro, skalere lidt ned og bare gøre det som du har lyst til - for eksempel mens du har menstruation.
I slutningen af måneden holder jeg et gratis foredrag, om faktisk lige dette.
Det er for alle kvinder, som er nysgerrige på at lære mere om de fire faser i deres cyklus.
Og det bedste er? Foredraget koster ikke en eneste krone. Reserver din plads her.
Søg professionel hjælp
Det kan også være en god idé, at søge professionel hjælp, især hvis du døjer med mange stresssymptomer og kan genkende dig selv i de her ubalancer.
Personligt, har jeg selv gået hos en stresscoach, og det var livsforandrende for mig.
Jeg kan varmt anbefale det, hvis du har mistanke om stresssymptomer, at få hjælp til at finde ud af om du har stress, og i så fald, hvad skal du gøre ved det lige præcis din situation.
Vil du gerne vide mere om sammenhængen mellem stress og din cyklus?
Er det ikke vildt, hvor meget stress kan påvirke vores hormonbalance og cyklus?
Det synes jeg.
Og hvis du også er blevet nysgerrig på at lære endnu mere om sammenhængen mellem stress og din cyklus, er du velkommen til at få adgang til det her foredrag som jeg holdte.
Altså Stress & Din Cyklus, hvor jeg i løbet af to timer guider dig igennem alt hvad du har brug for at vide når det kommer til stress og din menstruationscyklus.
Gratis online webinar om at leve efter sin cyklus
Og hvis du gerne vil lære endnu mere om, hvordan du lever efter de fire faser i din menstruationscyklus, så kan jeg anbefale dig at komme med på mit gratis online foredrag om de fire faser i min cyklus.
Tjek her om der er åbent nu for tilmelding til webinaret >
Tak fordi du læste med!
Kh Laura
Ansvarsfraskrivelse
Information i dette blogindlæg og video har kun til formål at informere og oplyse. Indholdet er et resultat af Lauras egen research og erfaringer. Indholdet er ikke tænkt som en erstatning for rådgivning af en læge eller anden sundhedsrådgiver eller anden information fundet på et produkt eller pakke. Brug ikke indholdet til at diagnosticere eller behandle et helbredsproblem eller sygdom, eller til at udskrive medicin eller anden behandling. Tal altid med din læge eller anden sundhedsrådgiver, før du tager nogen medicin, kosttilskud, urter eller foretager nogen behandling for et helbredsproblem. Hvis du har eller mistænker, at du har et medicinsk problem, kontakt din læge omgående. Afvis ikke lægelig rådgivning og afvent ikke at søge lægehjælp på grund af noget, du har lært via min hjemmeside og andre kanaler. Information og udtalelser vedrørende kosttilskud og præventionsmidler er ikke evalueret af Sundhedsstyrelsen og er ikke tiltænkt at diagnosticere, behandle eller eliminere nogen sygdom.
Laura Grubb
Jeg hedder Laura, og min passion er at guide dig til et liv i mere balance ved at forstå dig selv gennem din cyklus og hormoner. Med min baggrund som yogalærer og kostvejleder ønsker jeg at give dig værktøjerne til at finde vejen til en krop i balance, samtidig med du lærer om, hvad der kendetegner dig som kvinde og hvordan du kan gøre det til din største styrke. Det er min mission – og jeg glæder mig til at få dig med på rejsen!
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller opret dig som bruger for at skrive en kommentar