Bøger
P-pillen: En velsignelse eller forbandelse?
Denne bog er en guide til piger og kvinder om hormonprævention. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge? Overvejer du p-pillen? Så læs denne bog først, så du kan tage et velinformeret valg.
Med P-pillen: En velsignelse eller en forbandelse sætter jeg spørgsmålstegn ved brugen af p-piller som standard-præventionsmetode og fremlægger i stedet en række alternativer samt rådgiver om, hvilken type af prævention der passer bedst til hvilken type person.
Igennem bogen kommer jeg ind på et væld af emner i relation til prævention, herunder forskellige typer af prævention, p-pillens historie, potentielle bivirkninger, samfundsmæssige perspektiver og meget andet.
Udkommer i december 2024. Du kan forudbestille den allerede nu.
Tillykke - du har fået menstruation
Er du en ung pige, som netop har fået din første menstruation – eller er den lige på trapperne?
Så skal du læse Tillykke – du har fået menstruation, som er en guide til unge piger, forældre og undervisere om at få den første menstruation.
Din menstruationscyklus er din indgang til livet som kvinde, og den kan hjælpe og støtte dig igennem livet. Hvis du altså forstår den. Det vil den her guide hjælpe dig med. Du vil efter at have læst bogen have et sundere og mere naturligt forhold til din menstruationscyklus, og være glad for din menstruation. Det vil styrke dig resten af livet, hvor du kan leve uden skam og bekymringer omkring din menstruationscyklus.