Sådan påvirker stress din menstruationscyklus

Stress og din menstruationscyklus

Hvad er egentlig sammenhængen mellem stress og menstruationscyklussen?

Og hvordan kan din cyklus hjælpe dig, hvis du føler dig overbelastet? 


Stress påvirker din menstruationscyklus.

Og din cyklus kan påvirke dit stressniveau.

Hvorfor?

Fordi det hele handler om hormoner.

Uanset om det er hormonet kortisol eller dine kønshormoner østrogen, progesteron og testosteron, hænger de sammen og kan påvirke hinanden.

Personligt er jeg ikke i tvivl om den her sammenhæng.

Jeg har mærket det på egen krop, da jeg brød sammen med stress som 27-årig og mærkede at min PMS skejede fuldstændig ud.

Men det er ikke kun min egen erfaring, jeg trækker på.

Sidste år holdt jeg et to-timers foredrag om det her emne, for jeg havde simpelthen så meget materiale om det.

I det her blogindlæg, og min nye video, vil jeg give dig en smagsprøve på det.

Jeg vil fortælle dig nogle af de vigtigste pointer fra mit stress foredrag.  

Og til slut vil jeg også vise dig, hvordan du kan få fat i alt det, som jeg delte på det her foredrag.



 

Det skal du vide om stress og din cyklus 

Er du klar på en hemmelighed?


Din menstruationscyklus er et af de bedste værktøjer, du har, til at modstå stress.


Men det er de færreste kvinder, som er klar over det.


Cyklussen er en kæmpe fordel, vi har som kvinder.


Og det er især vigtigt for os kvinder, for vi er desværre mere udsatte for stress end mænd.


Det vil dog ikke sige, at mænd ikke kan blive overbelastede.


Det kan de sagtens.


Men som moderne kvinde, der forsøger at jonglere karriere, børn, forventninger og at være 'den gode pige' samtidig, så er der mange af os, som bukker under det pres (psst - se den her video, så ved du præcis, hvad jeg taler om!)


Jeg lå selv under for det pres engang.


Og det fik mig til at knække.


Men selvom verdenen omkring mig ikke har forandret sig det store, så er jeg næsten 100% sikker på, at jeg aldrig kommer til at få en stress sygemelding igen.


For jeg kender min cyklus nu, og jeg bruger den aktivt til at minde mig om, hvordan jeg navigerer rundt i mit liv.


Før jeg viser dig, hvordan du gør det samme, så lad os fokusere på stress for en stund. 



Hvad er stress egentlig?


Det allerførste jeg vil sige er:


Stress er en god ting. 


Det kan være, at du nu tænker:


“What?! Får vi ikke altid at vide at det er farligt? At vi skal undgå det? At det er roden til alt ondt?” 


Jo, det er det, når det bliver den negative udgave.


Men stress i sig selv, og det faktum at du kan få en stressrespons, er en god ting. 


Det er det, som kroppen er designet til, nemlig at overleve.


Dit hormon kortisol er blandt andet det, der hjælper dig til at kunne klare de her ekstra pressende og  belastende situationer. 


Der er bare et lille 'men'.


Det gælder nemlig om at finde det magiske punkt, hvor at meget kortisol går fra at være en god ting til en mindre god ting.


The Cortisol Switch

Man kalder det The Cortisol Switch.


Det er det her punkt, hvor at dine symptomer går fra at gøre, at du har masser af energi på grund af, at din adrenalin pumper rundt, til du pludseligt begynder at opleve at du sover dårligere, det bliver svære at koncentrere dig, og din lunte bliver kortere.


Når du tipper over det punkt, så er det jo egentlig at kroppen sender dig et signal og siger:


“Hey! Nu har vi altså lige gået lidt for langt. Jeg har lige brug for at du skruer lidt ned for tempoet”


Forskningen viser også, at den måde vi tænker omkring stress afgør, hvordan det påvirker os.


Hvis du tænker, at stress er negativt og farligt, jamen så påvirker det dig også i en værre grad. Det vil have en negativ effekt på dig.


Husk på, at dit hormon kortisol er hele grunden til, at du eksisterer.  


Havde din forfædre og formødre ikke kunnet reagere med ekstra kortisol, så var de ikke overlevet, og så ville du slet ikke være her i dag. 


Sammenhængen mellem stress og din menstruationscyklus


Når du er stresset, så siger kroppen: “Okay, der er en farlig eller ekstra belastende situation. Så jeg sørger for at sende en masse kortisol ud i kroppen”.


Det skal helst gå ret hurtigt, fordi det er nu og her at det skal bruges og fordi vores overlevelse er kroppens allerhøjeste prioritet. 


Derfor er kroppen smart.


I stedet for at lave kortisol helt fra bunden, altså fra kolesterol, så siger kroppen: “Vi låner lige af et andet hormon i stedet”.  


Kroppen låner af hormonet pregnenolon, som man også kalder lidt for moderhormonet, for pregnenolon laver rigtig mange forskellige hormoner. 


Det er blandt andet det hormon, der også laver progesteron, østrogen og testosteron.


Så når kroppen begynder at bruge mere og mere pregnenolon til at lave kortisol...


Jamen, så er der meget mindre pregnenolon til dannelsen af de andre hormoner, som fx østrogen og progesteron.


Og så er det, at ubalancer i cyklussen kan begynde at opstå.

 
De her ubalancer kan ske på grund af stress



Alle ubalancer i hele kroppen hænger mere eller mindre sammen med stress.


Men her vil jeg gennemgå de typiske ubalancer, jeg ser hos kvinder, der har været belastede i længere tid.


Lavere Progesteron


Lad os starte med hvordan ekstra kortisol kan påvirke progesteron.


Når der ikke er nok pregnenolon til lave progesteron, så får vi lavere progesteron.


Symptomer på lavere progesteron er fx:

 

Hvis PMS er noget du døjer meget med, så kan jeg også anbefale dig at læse mit blogindlæg med gode råd mod PMS her.


Men det lave progesteron kommer ikke kun på grund af, at der er mindre pregnenolon til at danne progesteron.


Kortisol går faktisk også ind og blokerer for det, man kalder progesteronreceptorerne. På hver celle sidder der en lille receptor, som progesteron passer ind i. Men kortisol går simpelthen ind og blokerer, sådan så dit progesteron ikke kan sætte sig i receptoren og aktivere cellen.


Og det er egentlig smart, hvis man ser det fra kroppens perspektiv. For progesteron går blandt ind og aktiverer det som kaldes GABA-receptorerne, som har en beroligerlængere og have den beroligende effekt det har på dig.


Når du er overbelastet, siger kroppen: “Du skal ikke være rolig nu, du skal handle, fordi der er en farlig situation du skal håndtere”.


Kroppen tror jo, at den hjælper dig, den gør alt, hvad den kan, for at gøre det godt for dig.


Men det der så sker er, at du bliver mere ængstelig, du får mindre ro,  og det kan give dig den her urolige følelse, som PMS giver.



Lavere eller øget østrogen


Den anden ubalance er, at du får mindre af et hormon, der hedder DHEA.


DHEA er blandet andet forstadiet til østrogen og testosteron. Det vil altså sige, at vi kan risikere og få lavere østrogen og lavere testosteron.

Symptomer på lavt østrogen er fx:

  • Let eller sporadisk menstruaiton

  • Ingen eller uregelmæssig menstruation

  • Lav sexlyst og/eller smertefuld sex

  • Vaginal tørhed

  • Ledsmerter

  • Tørre øjne og hud

  • Dårlig hukommelse

  • Depression og angst

  • Følelsesmæssig skrøbelighed

  • Nattesved og svvedetre

  • Blæreinfektioner

  • Knogletab

  • Solskader, især på bryst, ansigt og skuldre


Lavere østrogen kan blandt andet få ægløsning og menstruation til at stoppe helt.


Igen, tænk i at kroppen prøver at hjælpe dig.


Den tænker: “Hun er presset, hun skal ikke blive gravid lige nu, fordi det vil overhovedet ikke være nemt for hende at finde næring og føde. Vi lukker ned for cyklussen, bare rolig vi har styr på det”.


Men hvis du nu prøver på at blive gravid, og er mega presset, så er det jo et problem, at du får en uregelmæssig cyklus eller hvis der bliver lukket ned for ægløsning.


Men du kan også opleve symptomer på forhøjet østrogen.

Det er fx:


Mange af de her symptomer ligner symptomerne på lavt progesteron, for østrogen og progesteron balancerer hinanden, så det er forholdet mellem de to, som afgør om du får symptomer. Da stress også kan få progesteron til at falde, kan østrogen være for højt I FORHOLD til progesteron, og det kan give de samme symptomer som lavt progesteron.



Lavere eller øget testosteron


Hvis vi så tager testosteron, så kan for meget stress få dit testosteronniveau til at falde.

Det kan fx give symptomer som:

  • Lav sexlyst

  • Smertefuld sex

  • Mindre stærke orgasmer

  • Lav selvtillid

  • Vaginal tørhed

  • Mindre muskelmasse

  • Mangel på motivation


Det kan være, at du lige pludselig oplever, at du slet ikke har lyst til sex, hvilket måske kan være et tegn på, at du simpelthen er overbelastet.


Men med testosteron kan det ligesom med østrogen også gå den anden vej.


Når vi har mere kortisol, så kan det ekstra kortisol få blodsukkeret til at stige.


Et højere blodsukker betyder, at kroppen udskiller mere insulin (vores blodsukkerhormon), og det kan øge mængden af de androgene hormoner, som fx testosteron.


Det betyder, at nogle også kan opleve forhøjet testosteron, når de bliver stressede.

Symptomer på forhøjet testosteron er fx:

  • Ustabilt blodsukker

  • Lange menstruationscyklusser (over 35 dage)

  • Cyster på æggestokkene (PCO eller PCOS)

  • Ægløsningssmerte (mittelschmerz)

  • Akne og fedtet hud

  • Hårvækst i ansigtet og hårtab på hovedet

  • Skin tag (bløde tumorer i hudfolder)

  • Depression og angst

  • Irritabilitet, vrede og raseri

  • Infertilitet


Dit stofskifte

Dit stofskifte kan også blive påvirket af en øget mængde af kortisol.


Når kortisol er højt, blokerer det nemlig for produktionen af dine stofskiftehormoner T3 og T4.

Det kan give symptomer på for lavt stofskifte, som fx:

  • Tør hud og hår

  • Hårtab

  • Negle der knækker nemt

  • Kolde hænder og fødder, sensitiv overfor kulde

  • Træthed og depression

  • Vægtøgning som du ikke kan tabe igen

  • Kraftige og/eler uregelmæssige menstruationer

  • Lav sexlyst

  • Infertilitet, aborter

Dit stofskifte påvirker stort set alle processer i din krop, for du har stofskiftehormon-receptorer siddende på ALLE dine celler. Det vil sige, at du sandsynligvis vil kunne mærke det her på dit humør, din vægt og din temperatur.


Men det bliver værre endnu, fordi vi har brug for at have et stabilt stofskifte for at kunne danne pregnenolon (det der moderhormon, som laver de andre hormoner).


Så hvis vi har problemer med stofskiftet, kan det forværre hormonbalancen, og det kan blive til ond cirkel, du kører rundt i.


Derfor er det super vigtigt, at vi holder vores kortisol i balance, for at alle de andre hormonprocesser kan køre, som de skal.


Anbefalinger til hvad du kan gøre allerede i dag: 
 

Okay.


Det er naivt at tro, at vi kan totalt undgå stress.


Men hvad kan du gøre for at blive endnu bedre til at navigere i en travl verden, så den ikke påvirker din cyklus lige så meget?


Jeg har skrevet et blogindlæg her, hvor jeg giver dig mine bedste råd mod stress her og nu.


Og her er et par gode råd til, hvordan du kan bruge din menstruationscyklus til samme formål:



Cykluskalenderen


Det allerførste jeg vil anbefale dig at gøre, det er at begynde og holde øje med din cyklus.



Altså begynd og kortlægge den, hvor du simpelthen skriver ned, bare ultrakort hver dag, hvordan har jeg det i løbet af en cyklus. 


Så kan du begynde at fange de her symptomer tidligt, fordi jo tidligere vi fanger dem, jo hurtigere bliver vi opmærksom på hvad vores krop prøver at fortælle os.


Der kan du for eksempel bruge min gratis Cykluskalender, som du kan finde her. 


Der er der rigtig mange der er glad for at bruge den, fordi den er så nem og så simpel, og så effektiv til at få det her overblik.


 
Lær at leve efter de fire faser i din cyklus


Lev efter hvad for nogle faser, tænker du måske? Kort fortalt kan kvinders cyklus opdeles i fire faser, som kan være et fantastisk værktøj til, hvordan du kan bruge din cyklus aktivt i dit liv.


Det kan hjælpe dig til at begynde at omfavne at du er det her cykliske væsen, og at du ikke er en der skal være på samme måde hver eneste dag, og hele tiden præsterer og performe. 


Der er altså også perioder hvor du gerne må tage den lidt med ro, skalere lidt ned og bare gøre det som du har lyst til - for eksempel mens du har menstruation. 



Søg professionel hjælp



Det kan også være en god idé, at søge professionel hjælp, især hvis du døjer med mange symptomer og kan genkende dig selv i de her ubalancer.


Personligt, har jeg selv gået hos en stresscoach, og det var livsforandrende for mig. 


Jeg kan varmt anbefale det, hvis du har mistanke om stresssymptomer, så du ved, hvad du skal gøre.



Vil du gerne vide mere om sammenhængen mellem stress og din cyklus?

Er det ikke vildt, hvor meget stress kan påvirke vores hormonbalance og cyklus?

Det synes jeg.

Og hvis du også er blevet nysgerrig på at lære endnu mere om det her emne, er du velkommen til at få adgang til det her foredrag som jeg holdte.

Foredraget hedder Stress & Din Cyklus, og jeg guider dig i løbet af to timer guider igennem alt hvad du har brug for at vide når det handler om stress og din menstruationscyklus. 

Klik her for at få adgang


Stress og din menstruationscyklus foredrag - Katalog Platformen



Tak fordi du læste med 🙏

Kh Laura






Om Laura Grubb

Laura Grubb

Jeg hedder Laura, og min passion er at vise dig, hvordan du får et liv i bedre balance ved at forstå dig selv gennem din menstruationscyklus og hormoner. Jeg er oprindeligt uddannet cand.soc i Service Management, men valgte efter et stressammenbrud at uddanne mig som hormonyogalærer og kostvejleder med speciale i hormonsystemet. Mit ønske er give dig værktøjerne til at få en krop i balance, samtidig med du lærer, hvad der kendetegner dig som kvinde og hvordan du kan gøre din menstruationscyklus og hormonbalance til din største styrke. Det er min mission – og jeg glæder mig til at have dig med på rejsen.

Følg med på InstagramFacebook og Youtube

Ansvarsfraskrivelse

Information i dette blogindlæg har kun til formål at informere og oplyse. Indholdet er et resultat af Lauras egen research og erfaringer. Indholdet er ikke tænkt som en erstatning for rådgivning af en læge eller anden sundhedsrådgiver eller anden information fundet på et produkt eller pakke. Brug ikke indholdet til at diagnosticere eller behandle et helbredsproblem eller sygdom, eller til at udskrive medicin eller anden behandling. Tal altid med din læge eller anden sundhedsrådgiver, før du tager nogen medicin, kosttilskud, urter eller foretager nogen behandling for et helbredsproblem. Hvis du har eller mistænker, at du har et medicinsk problem, kontakt din læge omgående. Afvis ikke lægelig rådgivning og afvent ikke at søge lægehjælp på grund af noget, du har lært via min hjemmeside og andre kanaler. Information og udtalelser vedrørende kosttilskud og præventionsmidler er ikke evalueret af Sundhedsstyrelsen og er ikke tiltænkt at diagnosticere, behandle eller eliminere nogen sygdom.

PMS - sådan slipper du af med det
Sex efter 50 - hvordan er det?

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!