Introduktion til hormonyoga

Hormonyoga for kvinder

Hormonyoga er en form for yoga, der har til formål at hjælpe kvinder med at forbedre deres hormonelle balance og lindre symptomer forbundet med hormonelle ubalancer. Hormonelle ubalancer kan forårsage en række forskellige symptomer, som fx humørsvingninger, irritabilitet, træthed, nedsat sexlyst og problemer med menstruationen. Hormonyoga kan hjælpe med at lindre disse symptomer og give kvinder en følelse af velvære og balance.

Hvad er Hormonyoga?

Hormonyoga ved Laura Grubb er en stilart, som jeg har udviklet baseret på min yogaterapeutiske uddannelse og baggrund som cyklus- og hormonvejleder.

Den er baseret på følgende principper:

  • Yogaterapi

Yogaterapi er en yogastilart, der kombinerer yogaøvelser, mindfulness og en forståelse af meridianbanerne fra Traditionel Kinesisk Medicin. Med den her tilgang er det muligt at udvælge øvelser og temaer, der arbejder målrettet med forskellige organer i kroppen og stimulerer dem ved at strække og bevæge meridianbanerne, der tilhører de organer. Yogaterapi er baseret på 5-element teorien og integrerer derfor både meridianerne, organerne og den følelsesmæssige tilstand for at harmonisere det element, organ eller følelse, der er fokus på. Yogaterapi kan justeres efter de fire forskellige yogastilarter nævnt ovenfor ved at modificere øvelserne og sekvenserne i tempo

  • Forståelse af hormonsystemet

Hormonyoga kobler yogaterapien sammen med en grundig forståelse af hormonsystemet. Ved at forstå hvilke organer, der spiller en rolle i at balancere hormonerne og arbejde målrettet med dem, kan vi bruge yogaterapien til at genskabe balancen i hormonerne. Den her type yoga er baseret på 5S-modellen, som er inspireret af 5-element teorien, men forklaret ud fra et hormonelt perspektiv.

  • Feminint embodied flow

Den her type yoga er designet til kvinder, og derfor integrerer det et fokus på sanselighed og nærvær i stillingerne. Der er færre strikse regler og krav om, hvordan stillingerne skal se ud, og i stedet opfordres eleven til at mærke sin egen krop og justere stillingerne til egne behov. På den måde opøves evnen til at mærke egne grænser og behov, som kan bruges til at vælge en livsstil i større harmoni med kroppens behov og med en bedre balance mellem den feminine og maskuline energi.

  • Halvomvendte stillinger

Vi bruger også en del halvomvendte stillinger, som fx hundestræk og stående foroverbøjning. Det gør vi for at bringe balance i kroppen, stimulere lymfesystemet og bringe blod til hjernen, som er kontrolcenteret hvorfra hormonsystemet styres. Nogle gange vil de halvomvendte stillinger være støttet af en blok under hovedet for at give kroppen mulighed for at være i stillingen i længere tid.

  • Fokus på hofterne

For kvinder sidder mange spændinger i hofterne, og derfor er det en god idé at bruge ekstra tid på at stimulere hofteområde. Vi har et særligt fokus på livmoderområdet, og det kan bl.a. hjælpe med at reducere menstruationssmerter og booste fertiliteten, fordi vi øger blodgennemstrømningen til de kvindelige kønsorganer.

  • Fokus på hals/skjoldbruskkirtlen

På forsiden af halsen sidder skjoldbruskkirtlen, der regulerer stofskiftet. Stofskiftet er afgørende for den generelle hormonbalance, og derfor vil der også indgå øvelser, der stimulerer vævet i det her område på en blid og nænsom måde.

Der findes også en anden udgave af hormonyoga udviklet af den brasilianske yogalærer Dinah Rodrigues, som består af en serie af dynamiske yogaøvelser inspireret af kundalini og tibetanske energiøvelser, der sigter mod at øge blodgennemstrømningen til bækkenet og styrke hormonproduktionen.

Hvem kan have gavn af hormonyoga?

Det kan være til gavn for kvinder i alle aldre, der lider af hormonelle ubalancer eller ønsker at forbedre deres hormonelle balance. Det er især gavnligt for kvinder, der lider af symptomer på overgangsalderen, menstruationssmerter, fertilitetsudfordringer eller præmenstruelt syndrom (PMS).

Prøv gratis

Hormonyoga for kvinder

Vil du gerne prøve hormonyoga for kvinder og mærke om det er noget for dig? Så kan du få en gratis prøveperiode på min online yogaplatform. Her får du adgang til alle mine yogavideoer, meditationer og akupressurøvelser.

Du bliver også en del af vores lukkede facebookgruppe, hvor du kan sparre med andre kvinder om cyklus, hormoner, yoga og alt det der handler om at være kvinde.

Prøv gratis her




Om Laura Grubb

headshot-laura-300x300

Jeg hedder Laura, og min passion er at vise dig, hvordan du får et liv i bedre balance ved at forstå dig selv gennem din menstruationscyklus og hormoner. Jeg er oprindeligt uddannet cand.soc i Service Management, men valgte efter et stressammenbrud at uddanne mig som hormonyogalærer og kostvejleder med speciale i hormonsystemet. Mit ønske er give dig værktøjerne til at få en krop i balance, samtidig med du lærer, hvad der kendetegner dig som kvinde og hvordan du kan gøre din menstruationscyklus og hormonbalance til din største styrke. Det er min mission – og jeg glæder mig til at have dig med på rejsen.

Følg med på InstagramFacebook og Youtube

Ansvarsfraskrivelse

Information i dette blogindlæg har kun til formål at informere og oplyse. Indholdet er et resultat af Lauras egen research og erfaringer. Indholdet er ikke tænkt som en erstatning for rådgivning af en læge eller anden sundhedsrådgiver eller anden information fundet på et produkt eller pakke. Brug ikke indholdet til at diagnosticere eller behandle et helbredsproblem eller sygdom, eller til at udskrive medicin eller anden behandling. Tal altid med din læge eller anden sundhedsrådgiver, før du tager nogen medicin, kosttilskud, urter eller foretager nogen behandling for et helbredsproblem. Hvis du har eller mistænker, at du har et medicinsk problem, kontakt din læge omgående. Afvis ikke lægelig rådgivning og afvent ikke at søge lægehjælp på grund af noget, du har lært via min hjemmeside og andre kanaler. Information og udtalelser vedrørende kosttilskud og præventionsmidler er ikke evalueret af Sundhedsstyrelsen og er ikke tiltænkt at diagnosticere, behandle eller eliminere nogen sygdom.

De 5 trin til hormoner i balance
Er du gravid? Sådan bruger du hormonyoga

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!